Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen? Ved at omfavne det utrolige potentiale i middelmådighed.

Øhh, hvad?

Hvem skulle have troet, at middelmådighed får os tættere på alt det, vi gerne vil have? Større mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, bedre nattesøvn og et længere og lykkeligere liv?

Det lyder helt urealistisk. For vi er opdraget til, at vi skal være ekstraordinære. Samfundet råber det, og mange af os går rundt med dårlig samvittighed over alle de ting, vi burde forbedre og alle de steder, hvor vi ikke slår til.

Sagen er bare, at det er en rigtig dårlig ide at forsøge at blive ekstraordinær.